25. maj - Junior DM

Junior DM i Othello 2024 vil blive afholdt lørdag 25. maj 2024 i Aktivhuset, Olsbæk Strandvej 43, 2670 Greve. Vi vil servere morgenmad fra kl. 9 og regnermed at starte urene ca. kl. 9.45. Der vil blive serveret gratis pizza til frokost.
Blandt de mange præmier vil der være gavekort fra vores sponsor, Hyggeonkel.dk.

Det er en betingelse for at deltage, at man har den rette alder (se nedenfor), og at man enten er dansk statsborger eller har boet i Danmark de seneste seks måneder før turneringen.
Der vil blive konkurreret i to kategorier: under 12 år og under 15 år. Alderen regnes fra starten af året 2024. Man kan altså godt deltage, hvis man ikke er fyldt 12 år/15 år 1. januar 2024.
Man behøver ikke være ekspert for at deltage, og vi giver gerne træning til interesserede nybegyndere inden.

Tilmelding og kontakt til: Jens Aagaard-Hansen,
mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.,
telefon: 3030 1258
senest mandag 21. maj 2024.

Se flere turneringer i turneringskalenderen